Træfældning og beskæring
Andre ydelser

Træfældning og beskæring

Der kan være mange grunde til at fælde eller beskære et træ. Vi har 15+ års erfaring og det rigtige udstyr til at klare opgaven sikkert.

Hvorfor fælde eller beskære?

Det kan være blevet for stort og skygger derfor for solen på terrassen? Måske er det vokset ind over huset og begyndt at ødelægge taget eller tagrenden? Der kan også være risiko for, at det vælter ved næste storm?

Under alle omstændigheder skal man altid passe på, hvis et træ skal fældes eller beskæres. Mange tænker, at de sagtens kan fælde et træ som står helt alene på en åben mark eller græsplæne, men selv her kan man komme slemt til skade.

Vi har gennem årene taget mange forskellige kurser inden for træfældning og beskæring, og har fået stor erfaring gennem arbejdet med disse typer opgaver i mere end 15 år.

Det er bedst at klare disse opgaver i vintermånederne, da der ikke er blade på træet, og vi derfor bedre kan se kronen og have et optimalt overblik over vægtfordelingen af grenene og hele kronen.

Træfældning - fra 2.500 kr.

Træfældning er hvis man kan lægge træet ned i fuld længde på f.eks. en mark, græsplæne eller en p-plads.

I nogle tilfælde har træet vægten til den forkerte side i forhold til hvor der er plads til at lægge det ned. I sådanne situationer har vi et motorspil som i rigtig mange tilfælde kan trække træet den rigtige vej, selvom det hælder forkert.

Prisen for fældning af et træ inkl. bortkørsel starter på 2.500 kr. inkl. moms for helt små træer, og ligger i gennemsnit på omkring 5.000 kr. inkl. moms for et alm. stort træ.

Topkapning - fra 5.000 kr.

Når træet ikke kan fældes og lægges ned i et stykke, så er vi nødsaget til at udføre en topkapning af træet. Det betyder, at vi kravler op i træet eller via en lift, og skærer det ned i mindre stykker.

Der skal være plads til at grenene kan falde frit ned oppefra og lande rundt om stammen uden at ødelægge ting eller planter.

Hvis der er ting eller beplantning som ikke må få skader, så skal der udføres nedfiring i stedet.

Prisen for topkapning af et træ inkl. bortkørsel er dyrere end en alm. fældning, og ligger i gennemsnit på 5.000 til 10.000 kr. inkl. moms.

Nedfiring - fra 8.000 kr.

Hvis større grene og stammestykker ikke kan falde ned uden at skade ting under træets krone, så er vi nødsaget til at lave det, man kalder en nedfiring.

Det betyder, at vi kravler op i træet eller via en lift, skærer det i mindre stykker, som så fires kontrolleret ned med reb. På denne måde kan vi fælde et træ selvom der står planter, drivhuse eller andet under træets krone.

Prisen for nedfiring af et træ er den dyreste måde at fælde et træ på, men hvis man gerne vil passe på de ting som står under træets krone, er det den eneste rigtige måde. Priserne inkl. bortkørsel starter typisk på 8.000 kr. inkl. moms.

Få et uforpligtende tilbud

Send en besked - vi vender tilbage hurtigst muligt.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål om træfældning og beskæring

Hvad koster det at få fældet et træ?

Prisen for fældning inkl. bortkørsel starter på 2.500 kr. inkl. moms for helt små træer, og ligger i gennemsnit på omkring 5.000 kr. for et alm. stort træ. Topkapning ligger på 5.000-10.000 kr., nedfiring fra 8.000 kr.

Hvornår er det bedste tidspunkt at fælde?

Det er bedst at klare disse opgaver i vintermånederne, da der ikke er blade på træet, og vi derfor bedre kan se kronen og have et optimalt overblik over vægtfordelingen.

Hvad er forskellen på topkapning og nedfiring?

Ved topkapning kravler vi op i træet og skærer det ned i mindre stykker som falder frit ned. Ved nedfiring skæres stykkerne også, men fires kontrolleret ned med reb - bruges når der står ting eller planter under træets krone der ikke må beskadiges.

Skal jeg søge tilladelse til at fælde et træ?

Det afhænger af træets type, størrelse og placering. Nogle træer er fredede eller kræver kommunens tilladelse. Vi rådgiver dig om hvad der gælder i dit tilfælde, og kan hjælpe med at vurdere før I går videre.

Kontakt

Tag kontakt til os i dag

Næstved Haveservice er et professionelt anlægsgartnerfirma med fokus på høj kvalitet og på dine ønsker. Derfor står vi altid klar til at give gode råd og vejledning, så vi sikrer, at du får den helt rigtige løsning.

Telefon 70 800 900 Mandag-fredag 12:00-16:00
Adresse Valnæsvej 2, 4700 Næstved CVR 35378812

Få et uforpligtende tilbud

Udfyld formularen, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Vi svarer typisk inden for 24 timer